Der er lavet storyboard, der er optaget, klippet, udvalgt lyd og en film er opstået. Nu nærmer det sig at vi alle skal se hinandens produkter, og bedømme kvaliteten deraf. Men hvordan gør man det? - Hvad er en god film?
Vi har alle i løbet af processen taget stilling til tekniske effekter, og for den sags skyld også begrænsninger, plot, lyd, perspektiv, modtager med mere. Dog har vi, formentlig, også haft forskellige mål , grundet forskellige opfattelser af hvad en god film er.
Jeg har fundet en kortfilm via Youtube "Eksamen" af Eddie Thomas Petersen
http://www.youtube.com/watch?v=vXPpzutHMzA&playnext=1&list=PLC9F787B16DCD0795&index=2
I denne film film er der ingen replikker, men istedet brugt et hav af effekter til at illustrere hovedpersonens sindstilstand. Særligt lydeffekterne fremhæves kraftigt for at vise at hans tanker vandre, og fanges af alt det som burde være irelevant i en eksamens situation.
Netop dette finder jeg sjovt at se, da vi selv, i vores film, har skulle udtrykke os uden replikker. Det kan besværliggøre at klargøre sit plot, men hjælpe med at skjule de tekniske begrænsninger men kan have som amatør.
Filmens rammer (en gymnastiksal) er også forholdsvis simple, men formår alligevel at skabe et hektisk miljø, som fanger seeren, ved hjælp af et vel planlagt plot. Dog understreger det også at forarbejdet er grundlæggende for værdien af det færdige resultat, særligt når få elementer som disse, skal udtrykke en hel fortælling.
Alt i alt synes jeg den kan vise at det kan lade sig gøre at lave en med simple milder til rådighed, som stadig indeholder en vis kvalitet. Så mon ikke vi kan glæde os til mandag :)
KH
Kristina
søndag den 28. november 2010
fredag den 26. november 2010
Nettet: Fæ eller frænde?
8. klasse har dansk. Oliver hører ikke efter hvad læren siger. På hans Facebook har han fået en venneanmodning, og Patrick skriver en besked fra den modsatte ende af klassen: "hvad skal du efter skole?" Eleverne som sidder imellem dem bliver distraheret af de samtaler som popper op på skærmene, så de logger på via mobilen for at hører nærmere. Grammatikken de skulle lærer den time er pludselig ikke nået udover tavlekanten...
Situationen er efterhånden ikke atypisk i folkeskolen. Den stiller læren i et dilemma, da han/hun skal tage stilling til hvorvidt nettet er et plus eller minus i undervisningen.
Nettet kan selvfølelig agere en stor kilde til relevant viden, og har derfor også en masse potentiale i en undervisningssammenhæng, men hvordan sorteres overspringshandlinger, så som Facebook, så fra? - og skal de det?
Trods komplikationer som ovenstående, kan nettet fungere som motivationsfaktor, og derved øge elevernes interesse i undervisningen, på en ny måde ved at fange dem via et medie de synes er sjovt.
Eksempelvis kunne man benytte Facebook som en form for blog-funktion, ved at oprette en gruppe til klassen hvor lektier med mere kan skrives ind, eller diskuteres. Tiltag som dette vil selvfølgelig kræve at læren er indstillet på at følge elevernes udvikling i forrhold till medier. Hvilket jeg mener har stor betydning for om nettet bliver en byrde, eller en bonus. Fordi læren derved får kendskab til de måder nettet kan bidrage konstruktivt til undervisningen, og bliver bevidst om hvilke faldgrupper man bør være obs på.
KH
Kristina :)
Situationen er efterhånden ikke atypisk i folkeskolen. Den stiller læren i et dilemma, da han/hun skal tage stilling til hvorvidt nettet er et plus eller minus i undervisningen.
Nettet kan selvfølelig agere en stor kilde til relevant viden, og har derfor også en masse potentiale i en undervisningssammenhæng, men hvordan sorteres overspringshandlinger, så som Facebook, så fra? - og skal de det?
Trods komplikationer som ovenstående, kan nettet fungere som motivationsfaktor, og derved øge elevernes interesse i undervisningen, på en ny måde ved at fange dem via et medie de synes er sjovt.
Eksempelvis kunne man benytte Facebook som en form for blog-funktion, ved at oprette en gruppe til klassen hvor lektier med mere kan skrives ind, eller diskuteres. Tiltag som dette vil selvfølgelig kræve at læren er indstillet på at følge elevernes udvikling i forrhold till medier. Hvilket jeg mener har stor betydning for om nettet bliver en byrde, eller en bonus. Fordi læren derved får kendskab til de måder nettet kan bidrage konstruktivt til undervisningen, og bliver bevidst om hvilke faldgrupper man bør være obs på.
KH
Kristina :)
torsdag den 25. november 2010
Unge og deres liv...
Bag børn og unges drømme om at blive kendt, ligger der tit et ønske om at blive set.
Vores følelser og behov er centrale udtryk for, hvem vi er, som mennesker. Når vi står ansigt til ansigt, er vores opmærksomhed rettet mod det menneske vi står overfor. Alle mennesker har et fundamentalt behov for at blive set, som dem de er. Vi er selvfølgelig mere end følelser og behov, vi er også vores arbejde - studie - præstationer, vores køn, alder, udseende, status... Men alt dette kommer i anden række. Et hvert betydningsfuldt forhold mellem mennesker beror på at vi "ser" hinanden i et eller andet omfang...
Den danske teolog K. E. Løgstup taler om den etiske fordring, som er givet os umiddelbart i situationen. Vi lever ikke først og fremmest som selvstændige væsener, men i gensidig afhængighed, hvor vi er udleveret til hinanden; vi kan enten vælge at hæmme - eller fremme hinandens livsudfoldelse.
Den etiske fordring i det globale netværkssamfund er ikke givet os umiddelbart! Vi er sammen på tværs af tid og rum.
Der er mennesker vi ikke kender(hvert fald ikke på traditionel vis), som vi aldrig har set eller møder ansigt til ansigt, som vi er i kommunikation med via medierne. Det kan være mennesker på den anden side af kloden eller væggen! Vi kan ikke fysisk se de mennesker som vi netværker med! Derfor må vi foretage "et spring" og fornemme og tyde det menneske vi ikke ser!
Er det let at foretage?
Eller...
Bag børn og unges drømme om at blive kendt, ligger der tit et ønske om at blive set.
Vores følelser og behov er centrale udtryk for, hvem vi er, som mennesker. Når vi står ansigt til ansigt, er vores opmærksomhed rettet mod det menneske vi står overfor. Alle mennesker har et fundamentalt behov for at blive set, som dem de er. Vi er selvfølgelig mere end følelser og behov, vi er også vores arbejde - studie - præstationer, vores køn, alder, udseende, status... Men alt dette kommer i anden række. Et hvert betydningsfuldt forhold mellem mennesker beror på at vi "ser" hinanden i et eller andet omfang...
Den danske teolog K. E. Løgstup taler om den etiske fordring, som er givet os umiddelbart i situationen. Vi lever ikke først og fremmest som selvstændige væsener, men i gensidig afhængighed, hvor vi er udleveret til hinanden; vi kan enten vælge at hæmme - eller fremme hinandens livsudfoldelse.
Den etiske fordring i det globale netværkssamfund er ikke givet os umiddelbart! Vi er sammen på tværs af tid og rum.
Der er mennesker vi ikke kender(hvert fald ikke på traditionel vis), som vi aldrig har set eller møder ansigt til ansigt, som vi er i kommunikation med via medierne. Det kan være mennesker på den anden side af kloden eller væggen! Vi kan ikke fysisk se de mennesker som vi netværker med! Derfor må vi foretage "et spring" og fornemme og tyde det menneske vi ikke ser!
Er det let at foretage?
Eller...
onsdag den 24. november 2010
Slut
Den sidste lyd er langt ind, gemt og brændt på dvd.. projektet er hermed slut.
Klipningen af filmen har taget lang tid, da programmet ikke altid har kunnet følge med...Men det er blevet nogenlunde, som vi ville have det og har haft snakket om undervejs, selvom der er et par ting, som ikke har kunnet lade sig gøre ;)
Det har været rigtigt spændende at arbejde med. Jeg havde lidt kendskab til movie maker på forhånd, men jeg har lært utroligt meget ved at lege med programmet i dette forløb. Programmet er brugervenligt og man finder hurtigt ud af at bruge det. Jeg vil derfor gerne bruge det i et undervisningsforløb i folkeskolen og påpege, at børnene bare skal have lov til at lege med det... som de jo er så gode til i forvejen ;)
Klipningen af filmen har taget lang tid, da programmet ikke altid har kunnet følge med...Men det er blevet nogenlunde, som vi ville have det og har haft snakket om undervejs, selvom der er et par ting, som ikke har kunnet lade sig gøre ;)
Det har været rigtigt spændende at arbejde med. Jeg havde lidt kendskab til movie maker på forhånd, men jeg har lært utroligt meget ved at lege med programmet i dette forløb. Programmet er brugervenligt og man finder hurtigt ud af at bruge det. Jeg vil derfor gerne bruge det i et undervisningsforløb i folkeskolen og påpege, at børnene bare skal have lov til at lege med det... som de jo er så gode til i forvejen ;)
Medieforløbet
Nu er medieforløbet snart slut, og glæder mig til at se de andre gruppers film. Er også spændt på om resten af holdet forstår vores films plot, da det har været den største udfordring at få til at fungere.
Det var svære end jeg troede at lave en kortfilm, da samspillet mellem et ordentlig plot og filmens korte tidsrum er svært at få til at hænge sammen. Sammentidligt er det svært at have føling med længden af filmen inden den bliver klippet.
Det at vi har skulle lave vores egen film har været rigtig lærerigt for mig, da jeg nu har indsigt i hvordan det kan gøres og derfor bedre kan formidle det videre til mine fremtidige elever. Jeg vil helt sikkert prøve at lave et lignende forløb med elever når jeg kommer ud som lærer.
Jeg så en spille film efter at have gjort filmen færdig og kunne ikke lade være med at ligge mærke til diverse klip, vinkler, musik og effekter og hvad disse ting gjorde ved måden at forstå filmen på. Der gik det op for mig at jeg havde fået en del ud af det her forløb.
Linea 10.12
Nu er medieforløbet snart slut, og glæder mig til at se de andre gruppers film. Er også spændt på om resten af holdet forstår vores films plot, da det har været den største udfordring at få til at fungere.
Det var svære end jeg troede at lave en kortfilm, da samspillet mellem et ordentlig plot og filmens korte tidsrum er svært at få til at hænge sammen. Sammentidligt er det svært at have føling med længden af filmen inden den bliver klippet.
Jeg så en spille film efter at have gjort filmen færdig og kunne ikke lade være med at ligge mærke til diverse klip, vinkler, musik og effekter og hvad disse ting gjorde ved måden at forstå filmen på. Der gik det op for mig at jeg havde fået en del ud af det her forløb.
Linea 10.12
lørdag den 20. november 2010
Medie i undervisning.
Lærere i dag kan ikke komme uden om at bruge medie i undervisningen. De fleste skoler har fået smart boards i stedet for tavle og kridt, som jeg har kendt fra min skoletid. Dette gør at lærerne er nød til at sætte sig ind i den nye teknologi for at få mest muligt ud af undervisningen. Udover det ligger elevernes interesse i høj grad i at bruge nettet og se film istedet for at læse bøger. Der skal selvfølgelig stadig læses bøger i skolen, men ved at tage hensyn til elevernes interesse får de også mere udbytte af undervisningen. Man kan f.eks. se flere film i skolen som derefter skal analyseres for at give eleverne kendskab til analyse. Det vil de fleste eleverne syntes var mere interessant og derfor medvirke til større læring. Filmen kan eksempelvis være en filmatisering af en bog eleverne har læst.
En anden måde man kan bruge medie i undervisningen kunne være at inddrage nettet. Elverne kunne selv få lov til at finde info om et givent emne og derefter fremlægge det for resten klassen. denne arbejdsmåde ville stemme overens med punkter i fælles mål, f.eks. det at kunne fremlægge for resten af klassen og arbejde selvstændigt og kreativt.
Et stort problem der er omkring det at bruge nettet er at elevernes hurtigt bliver distraheret af alt hvad nettet har at tilbyde, eksempelvis Facebook.
Alt i alt er jeg for at bruge medie i undervisningen, men til en hvis grad, da det skal være under meget skrukturede forhold for at eleverne ikke tager læren ved næsen.
Linea 10.12
Lærere i dag kan ikke komme uden om at bruge medie i undervisningen. De fleste skoler har fået smart boards i stedet for tavle og kridt, som jeg har kendt fra min skoletid. Dette gør at lærerne er nød til at sætte sig ind i den nye teknologi for at få mest muligt ud af undervisningen. Udover det ligger elevernes interesse i høj grad i at bruge nettet og se film istedet for at læse bøger. Der skal selvfølgelig stadig læses bøger i skolen, men ved at tage hensyn til elevernes interesse får de også mere udbytte af undervisningen. Man kan f.eks. se flere film i skolen som derefter skal analyseres for at give eleverne kendskab til analyse. Det vil de fleste eleverne syntes var mere interessant og derfor medvirke til større læring. Filmen kan eksempelvis være en filmatisering af en bog eleverne har læst.
En anden måde man kan bruge medie i undervisningen kunne være at inddrage nettet. Elverne kunne selv få lov til at finde info om et givent emne og derefter fremlægge det for resten klassen. denne arbejdsmåde ville stemme overens med punkter i fælles mål, f.eks. det at kunne fremlægge for resten af klassen og arbejde selvstændigt og kreativt.
Et stort problem der er omkring det at bruge nettet er at elevernes hurtigt bliver distraheret af alt hvad nettet har at tilbyde, eksempelvis Facebook.
Alt i alt er jeg for at bruge medie i undervisningen, men til en hvis grad, da det skal være under meget skrukturede forhold for at eleverne ikke tager læren ved næsen.
Linea 10.12
torsdag den 18. november 2010
Undervisningen d. 15-11-10 samt filmproduktion.
Jeg synes generelt at undervisningen i mandags med Tom fungerede sig godt. Det var rigtig rart, at vi fik lov at lave vores storyboard færdigt i gruppen, så vi kunne bruge onsdagen på at filme. Jeg synes at timen gik en anelse hurtigere, da vi som gruppe fik lov at lave noget på egen hånd, og man følte at man kom ordentlig i gang. Det er også en rigtig god måde at slutte dagen af på, med at høre hvad de forskellige grupper havde lavet af storyboard, og tænkt sig i den kommende uge. Ideerne var meget forskellige, og der var sågar en gruppe der har tænkt sig at bruge replikker, og jeg glæder mig utrolig meget til at se alle resultaterne, da stort set alle storyborads var forskellige. Dog sluttede vores gruppe af med en trist mine, da vi ikke var informeret om, at gruppen selv måtte vælge om man ville afsløre slutningen på ens film. Dette havde vi allerede gjort, og da vores film afhænger af slutningen, tog det lidt af spændingen. Øv øv :-( Men sådan er det, og jeg håber at mange har glemt hvad Hanna fortalte, og stadig bliver overraskede til fremvisningen af vores fremragende film. :-)
Onsdag var vi så ude og filme alle de optagelser som vi skal bruge, og det var rigtig sjovt, men også utrolig krævende og svært. Vi fandt ud af, at der er skal meget til, at optagelser ikke kommer til at ligne dogme eller amatør film. Skuespillet var ligeså svært, da vi har valgt at lave en seriøs film, men jeg synes at Mie og Linea klarede det virkelig godt. Jeg mener dog selv, at vi kom godt af sted med vores præstation, og nu ligger det omfattende arbejde foran os, med klipning og lyd. Ingen ved rigtig hvordan movie-maker fungerer, så det skal vi også lige sætte os ind i, men det er bare på med vanten. Jeg er sikker på at vi i vores gruppe vil gøre alt for, at vores film bliver god selvom vi alle blev enige om, at filminstruktører ikke er det mest tiltrækkende job.
Jeg synes generelt at undervisningen i mandags med Tom fungerede sig godt. Det var rigtig rart, at vi fik lov at lave vores storyboard færdigt i gruppen, så vi kunne bruge onsdagen på at filme. Jeg synes at timen gik en anelse hurtigere, da vi som gruppe fik lov at lave noget på egen hånd, og man følte at man kom ordentlig i gang. Det er også en rigtig god måde at slutte dagen af på, med at høre hvad de forskellige grupper havde lavet af storyboard, og tænkt sig i den kommende uge. Ideerne var meget forskellige, og der var sågar en gruppe der har tænkt sig at bruge replikker, og jeg glæder mig utrolig meget til at se alle resultaterne, da stort set alle storyborads var forskellige. Dog sluttede vores gruppe af med en trist mine, da vi ikke var informeret om, at gruppen selv måtte vælge om man ville afsløre slutningen på ens film. Dette havde vi allerede gjort, og da vores film afhænger af slutningen, tog det lidt af spændingen. Øv øv :-( Men sådan er det, og jeg håber at mange har glemt hvad Hanna fortalte, og stadig bliver overraskede til fremvisningen af vores fremragende film. :-)
Onsdag var vi så ude og filme alle de optagelser som vi skal bruge, og det var rigtig sjovt, men også utrolig krævende og svært. Vi fandt ud af, at der er skal meget til, at optagelser ikke kommer til at ligne dogme eller amatør film. Skuespillet var ligeså svært, da vi har valgt at lave en seriøs film, men jeg synes at Mie og Linea klarede det virkelig godt. Jeg mener dog selv, at vi kom godt af sted med vores præstation, og nu ligger det omfattende arbejde foran os, med klipning og lyd. Ingen ved rigtig hvordan movie-maker fungerer, så det skal vi også lige sætte os ind i, men det er bare på med vanten. Jeg er sikker på at vi i vores gruppe vil gøre alt for, at vores film bliver god selvom vi alle blev enige om, at filminstruktører ikke er det mest tiltrækkende job.
Når vi bliver afhængige af medier
Når vi bliver afhængige af medier.
Jeg kan tydelig huske at jeg har brugt medier i hele min skoletid, men da jeg startede i en it 10. klasse, sætte det for alvor gang i en undervisning, der var komplet styret af medier såsom smartboard, filmprojekt og fælles blog. Da jeg så startede i gymnasiet, var jeg allerede så dybt afhængig af it undervisningen, at jeg måtte ud og investere i en mini computer til skolegangen, for nu kunne jeg jo næsten ikke gå tilbage til papir og blyant, for det var jo for gammeldags og langsomt.
Jeg tror at vi mennesker meget hurtigt, lader os drage og fange af mediernes funktioner og muligheder, og det er da også sådan i dag, at mange af os næsten ikke kan leve uden vores mobil lige ved hånden, og en computer i baggrunden. Afhængigheden er en ting, men fra at afhængig og styret af medierne, og til at unge mennesker i dag er begyndt at leve deres liv igennem medierne, er en helt anden ting. Facebook, arto og andre websider, der giver folk mulighed for at iscenesætte sig selv på en enhver tænkelig måde, er i dag en realitet. Unge og vel snart også børn bruger denne iscenesættelse, dog uden at de står til ansvar eller ansigt til ansigt med rigtige mennesker, og dermed tror jeg at grænsen for blufærdighed og iscenesættelse af sig selv minimeres. Man kan ikke komme uden om, at facebook i dag er en kæmpe hit, men hvilken funktion og hensigt har websiden egentlig? Folk og specielt unge, ja nærmest konkurrer om det mest spændende liv, og jo flere ”venner” desto bedre.
Jeg tror at vi skal tænke på hvilket forhold de unge får til medierne, når de lærer at bruge medierne til iscenesættelse af sig. Medierne er en genial ide, men som stort set alle ting i denne verden, er der fordele og ulemper. Næsten alle unge har en facebook profil, og snart ender det vel også med at vores børn får en. Dette tror jeg ikke vi kan komme udenom, og derfor mener jeg det er utrolig vigtig, at vi får sat fokus på medierne i den danske folkeskole. Hvis vi sætter fokus på dette, kan vi være med til at gøre synet på medierne bredere, og i fællesskab med børnenes egen viden og erfaring, få sæt fokus på mediernes fordele og ulemper. Derved kan vi undgå denne overfladiske iscenesættelse, og derved lærer børn og unge at bruge medierne til både viden og sjov, men på en hensigtsmæssig måde. Så lad os have det i baghovedet, når vi står som nyuddannede lærere. :-)
Jeg kan tydelig huske at jeg har brugt medier i hele min skoletid, men da jeg startede i en it 10. klasse, sætte det for alvor gang i en undervisning, der var komplet styret af medier såsom smartboard, filmprojekt og fælles blog. Da jeg så startede i gymnasiet, var jeg allerede så dybt afhængig af it undervisningen, at jeg måtte ud og investere i en mini computer til skolegangen, for nu kunne jeg jo næsten ikke gå tilbage til papir og blyant, for det var jo for gammeldags og langsomt.
Jeg tror at vi mennesker meget hurtigt, lader os drage og fange af mediernes funktioner og muligheder, og det er da også sådan i dag, at mange af os næsten ikke kan leve uden vores mobil lige ved hånden, og en computer i baggrunden. Afhængigheden er en ting, men fra at afhængig og styret af medierne, og til at unge mennesker i dag er begyndt at leve deres liv igennem medierne, er en helt anden ting. Facebook, arto og andre websider, der giver folk mulighed for at iscenesætte sig selv på en enhver tænkelig måde, er i dag en realitet. Unge og vel snart også børn bruger denne iscenesættelse, dog uden at de står til ansvar eller ansigt til ansigt med rigtige mennesker, og dermed tror jeg at grænsen for blufærdighed og iscenesættelse af sig selv minimeres. Man kan ikke komme uden om, at facebook i dag er en kæmpe hit, men hvilken funktion og hensigt har websiden egentlig? Folk og specielt unge, ja nærmest konkurrer om det mest spændende liv, og jo flere ”venner” desto bedre.
Jeg tror at vi skal tænke på hvilket forhold de unge får til medierne, når de lærer at bruge medierne til iscenesættelse af sig. Medierne er en genial ide, men som stort set alle ting i denne verden, er der fordele og ulemper. Næsten alle unge har en facebook profil, og snart ender det vel også med at vores børn får en. Dette tror jeg ikke vi kan komme udenom, og derfor mener jeg det er utrolig vigtig, at vi får sat fokus på medierne i den danske folkeskole. Hvis vi sætter fokus på dette, kan vi være med til at gøre synet på medierne bredere, og i fællesskab med børnenes egen viden og erfaring, få sæt fokus på mediernes fordele og ulemper. Derved kan vi undgå denne overfladiske iscenesættelse, og derved lærer børn og unge at bruge medierne til både viden og sjov, men på en hensigtsmæssig måde. Så lad os have det i baghovedet, når vi står som nyuddannede lærere. :-)
onsdag den 17. november 2010
Mon vi bliver overhalet indenom af mikroputterne?! :)
Første skoledag i 0. klasse på Antvorskov skole i Slagelse anno 2009.
Min lille nevø på 6 år stod spændt og forventningsfuld med den nyindkøbte skoletaske på ryggen. I den et ligeså nyt penalhus fyldt med nyspidsede blyanter, tuscher og et viskelæder.
Jeg husker stadig min første skoledag. 0. klasse på Antvorskov skole i Slagelse anno 1993.
Cirka samme udstyr som min dejlige nevø - ny skoletaske, penalhus med nyspidsede blyanter, forventning, spænding osv. osv. Blot 16 år tidligere... :-)
På mange måder var vores første skoledag sikkert også ens, men én ting var markant anderledes: min nevø fik udleveret en bærbar computer denne dag! Det gjorde han og resten af hans jævnaldrene i 0.klasse! WOW!! - blev penalhuset lige overflødigt der?? Og skal skoletasken skiftes ud med en computertaske?
Jeg husker tydeligt, da jeg gik på mellemtrinnet, at vi havde 5-6 små macintosh computere, som min dansklærer havde tilkæmpet sig. De stod inde i klassen, og der var rift og vild kamp om at få lov til at spille Pacman på dem! Jeg husker, at vi var den eneste klasse på skolen, som havde "egne" computere :)
Dengang startede vi i skole, og havde ingen viden eller erfaring med det nye medie, og internettet var noget meget vildt og uudforsket noget! Det kan virkelig få mig til for første gang, at føle mig rigtig gammel! ;) Forstår pludselig når mine forældre taler om "dengang vi var børn...", for når der kan ske så meget indenfor medier fra min generation til min nevøs, så er der ikke noget at sige til de "gamle" har endnu sværere ved at følge med...
Og min reaktion: Hvad skal de dog bruge en computer til så tidligt? De kan jo ikke engang læse endnu!? Men nu har de jo computere med Pixiline-spil og andre lærerige spil allerede i børnehaven... selv de 3.årige kender til en mus' funktion!
Og så har jeg ikke engang nævnt mobiltelefonen endnu. Jeg fik min første mobil, da jeg var 14 år gammel, og selv da havde jeg stadig meget svært ved at få øje på, hvad jeg skulle bruge den til - udover at spille "snake" og være med på noderne :D
For at tage min nevø som eksempel, så fik jeg for snart et år siden den første besked fra ham - fra hans egen mobil!
Den dag i dag er der nok ikke mange af os, som kan forestille os et liv uden computer, internet og mobiltelefoner....?!
Selv tavlen og kridtet er ved at være et overstået kapitel. Nu hedder det i stedet smartboards...
Men jeg kan da blive helt forpustet, når jeg tænker på min rolle som lærer - den der ved mere end elever, og helst skulle lære eleverne en masse, som de ikke ved... Er det dem, der ender med at skulle lære mig om medier? Skal vi bytte roller, og lade dem lære os???
Bliver vi overhalet indenom, hvad angår medier allerede, når vi møder eleverne på mellemtrinnet? Jeg tænker at vi i den grad må gøre en indsats for at holde os nogenlunde opdateret, hvad angår ny teknologi, for at kunne følge med vores elever!
Min lille nevø på 6 år stod spændt og forventningsfuld med den nyindkøbte skoletaske på ryggen. I den et ligeså nyt penalhus fyldt med nyspidsede blyanter, tuscher og et viskelæder.
Jeg husker stadig min første skoledag. 0. klasse på Antvorskov skole i Slagelse anno 1993.
Cirka samme udstyr som min dejlige nevø - ny skoletaske, penalhus med nyspidsede blyanter, forventning, spænding osv. osv. Blot 16 år tidligere... :-)
På mange måder var vores første skoledag sikkert også ens, men én ting var markant anderledes: min nevø fik udleveret en bærbar computer denne dag! Det gjorde han og resten af hans jævnaldrene i 0.klasse! WOW!! - blev penalhuset lige overflødigt der?? Og skal skoletasken skiftes ud med en computertaske?
Jeg husker tydeligt, da jeg gik på mellemtrinnet, at vi havde 5-6 små macintosh computere, som min dansklærer havde tilkæmpet sig. De stod inde i klassen, og der var rift og vild kamp om at få lov til at spille Pacman på dem! Jeg husker, at vi var den eneste klasse på skolen, som havde "egne" computere :)
Dengang startede vi i skole, og havde ingen viden eller erfaring med det nye medie, og internettet var noget meget vildt og uudforsket noget! Det kan virkelig få mig til for første gang, at føle mig rigtig gammel! ;) Forstår pludselig når mine forældre taler om "dengang vi var børn...", for når der kan ske så meget indenfor medier fra min generation til min nevøs, så er der ikke noget at sige til de "gamle" har endnu sværere ved at følge med...
Og min reaktion: Hvad skal de dog bruge en computer til så tidligt? De kan jo ikke engang læse endnu!? Men nu har de jo computere med Pixiline-spil og andre lærerige spil allerede i børnehaven... selv de 3.årige kender til en mus' funktion!
Og så har jeg ikke engang nævnt mobiltelefonen endnu. Jeg fik min første mobil, da jeg var 14 år gammel, og selv da havde jeg stadig meget svært ved at få øje på, hvad jeg skulle bruge den til - udover at spille "snake" og være med på noderne :D
For at tage min nevø som eksempel, så fik jeg for snart et år siden den første besked fra ham - fra hans egen mobil!
Den dag i dag er der nok ikke mange af os, som kan forestille os et liv uden computer, internet og mobiltelefoner....?!
Selv tavlen og kridtet er ved at være et overstået kapitel. Nu hedder det i stedet smartboards...
Men jeg kan da blive helt forpustet, når jeg tænker på min rolle som lærer - den der ved mere end elever, og helst skulle lære eleverne en masse, som de ikke ved... Er det dem, der ender med at skulle lære mig om medier? Skal vi bytte roller, og lade dem lære os???
Bliver vi overhalet indenom, hvad angår medier allerede, når vi møder eleverne på mellemtrinnet? Jeg tænker at vi i den grad må gøre en indsats for at holde os nogenlunde opdateret, hvad angår ny teknologi, for at kunne følge med vores elever!
tirsdag den 16. november 2010
Klar til optagelse
Hej
Så er vi klar til optagelse efter et rigtigt godt stykke arbejde i mandags (ros til gruppen) Det bliver rigtig spændende at se om vores grundidé, vil leve op til det endelige resultat.
Jeg har renskrevet vores noter fra i mandags, som jeg håber at I alle vil kunne benytte i det videre arbejde. Pga. mængden af noter er de lagt i fronter under vigtige dokumenter i medierummet.
Ifølge storyboardet skal der indgå en "Skridtlyd" til sidst i filmen: Blev vi enige om at slette denne lyd eller..? Personligt synes jeg, den skal undlades, da dette kan være risikabelt i forhold til plottet. Hvad synes I?
Jeg har tænkt på en sang, som måske kan bruges til slut i filmen: "Green Eyes - Coldplay". Jeg tænkte at "lydgruppen" kunne vurdere den og give en tilbagemelding herinde ;)
Glæder mig til at se alle på fredag.
Mie
Så er vi klar til optagelse efter et rigtigt godt stykke arbejde i mandags (ros til gruppen) Det bliver rigtig spændende at se om vores grundidé, vil leve op til det endelige resultat.
Jeg har renskrevet vores noter fra i mandags, som jeg håber at I alle vil kunne benytte i det videre arbejde. Pga. mængden af noter er de lagt i fronter under vigtige dokumenter i medierummet.
Ifølge storyboardet skal der indgå en "Skridtlyd" til sidst i filmen: Blev vi enige om at slette denne lyd eller..? Personligt synes jeg, den skal undlades, da dette kan være risikabelt i forhold til plottet. Hvad synes I?
Jeg har tænkt på en sang, som måske kan bruges til slut i filmen: "Green Eyes - Coldplay". Jeg tænkte at "lydgruppen" kunne vurdere den og give en tilbagemelding herinde ;)
Glæder mig til at se alle på fredag.
Mie
fredag den 12. november 2010
torsdag den 11. november 2010
Børn, medier og etik.
Børne er i dag totalt mediekompetente, de navigerer i medielandskabet med en naturlighed. De har i den grad begreb om medieteknologin. De bruger internettet, kommunikerer med venner på MSN, de spiller komplicerede pc spil, downloader musik og film, ser TV, smser- gerne flere ting på en gang.
Dette kan være kilde til bekømring hos forældre og lærere. Men hvad ved vi egenlig om børns mediebrug? Hvordan påvirker børns mediebrug deres identitetsudvikling? Er det sådan at børn "overtager" etiske reglsæt der kommer til udtryk i medierne?
Børnenes og de unges mediekompetancer kan karakteriseres som en "tavs viden", som børnene erhverver sig, når de bruger elektroniske medier; det vil sige at de har et kendskab til genrer og en narrativkompetance der er helt i top; når de feks spiller "WOW". På den anden side er deres viden tavs, da den er uformel: oplevelsen og indlevelsen står i centrum. Børnene kan sjældent agumentere for det oplevede, og det er en usystematisk viden.
Det er da vigtigt, for mig at se, at dansklæreren (og andre undervisere) giver børnene mulighed for at få en analytisk indsigt, og dermed et distanceret forhold til medierne. At forholde sig æstetisk reflektivt til medierne er at forholde sig bevidst til medierne. Det er der lærerens rolle spiller med som en skaber af et forum, et rum hvor der er plads til diskussion, hvor det er muligt at tale om medier og etik.
Jeg tænker at det centrale er, at have en bevidsthed om at børn og unge bruger og forbruger medier i deres fritid, og at det er lærerens opgave at give børnene værktøj til at få en selvstændig mediereflektion. Således at de er i stand til at vælge mellem mediernes muligheder bevidst og hensigtsmæssigt, på en etisk forsvarlig måde.
Med hensyn til den støm af realityprogrammer der findes, er det spændende at se på de grundlæggende etiske værdier der bliver fremstillet. Det er helt accepteret at det at træffe egoistiske valg - at vinderen er den stærkeste og ikke skyer nogle midler, heller ikke at undertrykke andre på sin vej til sejr. Og hvor taberne bliver udstillet som latterlige. Hvad er det for grundlæggnde etiske værdier der bliver fremstillet? Og hvilke etiske værdier vælger programmerne fra?
Knus fra Hanna
Dette kan være kilde til bekømring hos forældre og lærere. Men hvad ved vi egenlig om børns mediebrug? Hvordan påvirker børns mediebrug deres identitetsudvikling? Er det sådan at børn "overtager" etiske reglsæt der kommer til udtryk i medierne?
Børnenes og de unges mediekompetancer kan karakteriseres som en "tavs viden", som børnene erhverver sig, når de bruger elektroniske medier; det vil sige at de har et kendskab til genrer og en narrativkompetance der er helt i top; når de feks spiller "WOW". På den anden side er deres viden tavs, da den er uformel: oplevelsen og indlevelsen står i centrum. Børnene kan sjældent agumentere for det oplevede, og det er en usystematisk viden.
Det er da vigtigt, for mig at se, at dansklæreren (og andre undervisere) giver børnene mulighed for at få en analytisk indsigt, og dermed et distanceret forhold til medierne. At forholde sig æstetisk reflektivt til medierne er at forholde sig bevidst til medierne. Det er der lærerens rolle spiller med som en skaber af et forum, et rum hvor der er plads til diskussion, hvor det er muligt at tale om medier og etik.
Jeg tænker at det centrale er, at have en bevidsthed om at børn og unge bruger og forbruger medier i deres fritid, og at det er lærerens opgave at give børnene værktøj til at få en selvstændig mediereflektion. Således at de er i stand til at vælge mellem mediernes muligheder bevidst og hensigtsmæssigt, på en etisk forsvarlig måde.
Med hensyn til den støm af realityprogrammer der findes, er det spændende at se på de grundlæggende etiske værdier der bliver fremstillet. Det er helt accepteret at det at træffe egoistiske valg - at vinderen er den stærkeste og ikke skyer nogle midler, heller ikke at undertrykke andre på sin vej til sejr. Og hvor taberne bliver udstillet som latterlige. Hvad er det for grundlæggnde etiske værdier der bliver fremstillet? Og hvilke etiske værdier vælger programmerne fra?
Knus fra Hanna
Hej søde piger.
Jeg tænkte på at vi snart skal have gang i vores debat/samtaler på vores fine blog. Derfor kunne vi jo tage udgangspunkt i aviskampagnerne, som vi lige har set. Derfor tænkte jeg på hvad I synes om aviskampgnerne, og om de muligvis kunne bruges i undervisningen?
Nu har vi i hvert fald mulighed for at komme igang med vores to indlæg fra hver gruppemedlem.
Kram Camilla.
onsdag den 10. november 2010
Opgave 1 (i grupperne) analyse-arbejde:
a. Lav en analyse og fortolkning af den valgte film
- Nu er der jo tale om en kampagne, der skal få folk til at læse mere avis, altså en slags reklamefilm, hvor budskabet på sin vis er givet. I den forbindelse er det centrale, at I overvejer og giver bud på, hvordan budskabet ”sælges” i filmene.
Budskabet er at folk skal læse mere avis, og det sælges igennem meningen om almen dannelse, og at almen dannelse er tilgængelig for alle, fordi at man kan læse avis. Derudover er der også fokus på lærer-elev forholdet, og at lærerens rolle som eneste autoritet er fortid. Filmen viser at eleverne har stor erfaring med medier udenfor skolen, og derfor er det skolens og lærerens rolle at inddrage deres viden. Den parallelle skole skal derfor tages med i overvejelserne, når man planlægger sin undervisning som lærer.
- I analysen skal der særlig lægges vægt på de filmiske virkemidler (beskæring/perspektiv, klipning og klipperytme, lys og lyd) og ikke mindst den måde virkemidlerne bruges i forhold til budskabet i filmen.
Beskæring: Filmen starter med total og giver et derfor et overblik. Der er brugt supernær til at udtrykke børnenes ansigtsudtryk, og der er derudover brugt halvnær til at vise deres kropsholdning. Lærerens finger vises i supernær som skal udtrykke budskabet om, at hun er en autoritet, men det giver os et indtryk af hendes usikkerhed.
Perspektiv: Den er filmet i normal perspektiv, for at vise ligevægt mellem lærer og elev og elevernes viden. Der er brugt fugleperspektiv en gang, hvor hele klassen vises for at give et overblik over miljøet.
Klipning: Der bruges i filmen kontinuitetsklip.
Klipperytme: Da vi kun har en scene, er klipperytmen rolig og skaber hamoni.
Lys: Der er brugt rummets naturlig lys fra vinduerne, som gør filmen autentisk. I slutscenen er der mørkt lys og dette skaber hygge.
Lyd: Der er reallyd i hele filmen, dog er der i starten og slutningen brugt effektlyd via livlig musik, som skaber modsætning mellem frihed og skolemiljøet.
mandag den 8. november 2010
Buldermand.- 2. Gennemspilning.
Perspektiv: Der er brugt meget normal perspektiv, som vi mener er fordi filmen henvender sig til børn. Når man ser det fra Buldermandens synsvinkel er der brugt frøperspektiv. Når det er fra et Idas synsvinkel er der også brugt frøperspektiv (Eksempelvis da Ida skal nå håndtaget.) Der er mange skift af perspektiv, som understøtter gysergenren og Idas indre følelser.
Beskæring: Når der omhandler følelser, er det close-up (Eksempelvis da Ida tror Buldermanden har taget skrubsak).
Buldermanden
1. Filmen handler om søskenderelationer, og den jalousi som optræder blandt søskende.
2.Idas skræk for ikke at blive set.(Ida får skyld for at have åbnet pakken)
3. Vi følger Idas synsvinkel (kontinuitet)
2.Idas skræk for ikke at blive set.(Ida får skyld for at have åbnet pakken)
3. Vi følger Idas synsvinkel (kontinuitet)
fredag den 5. november 2010
mandag den 1. november 2010
Hej piger
Hej Kristina, Camilla, Linea, Nanna og Hanna
Så er vi i gang. Jeg inviterer jer til bloggen.
VH Mie
Så er vi i gang. Jeg inviterer jer til bloggen.
VH Mie
Abonner på:
Opslag (Atom)