Der er lavet storyboard, der er optaget, klippet, udvalgt lyd og en film er opstået. Nu nærmer det sig at vi alle skal se hinandens produkter, og bedømme kvaliteten deraf. Men hvordan gør man det? - Hvad er en god film?
Vi har alle i løbet af processen taget stilling til tekniske effekter, og for den sags skyld også begrænsninger, plot, lyd, perspektiv, modtager med mere. Dog har vi, formentlig, også haft forskellige mål , grundet forskellige opfattelser af hvad en god film er.
Jeg har fundet en kortfilm via Youtube "Eksamen" af Eddie Thomas Petersen
http://www.youtube.com/watch?v=vXPpzutHMzA&playnext=1&list=PLC9F787B16DCD0795&index=2
I denne film film er der ingen replikker, men istedet brugt et hav af effekter til at illustrere hovedpersonens sindstilstand. Særligt lydeffekterne fremhæves kraftigt for at vise at hans tanker vandre, og fanges af alt det som burde være irelevant i en eksamens situation.
Netop dette finder jeg sjovt at se, da vi selv, i vores film, har skulle udtrykke os uden replikker. Det kan besværliggøre at klargøre sit plot, men hjælpe med at skjule de tekniske begrænsninger men kan have som amatør.
Filmens rammer (en gymnastiksal) er også forholdsvis simple, men formår alligevel at skabe et hektisk miljø, som fanger seeren, ved hjælp af et vel planlagt plot. Dog understreger det også at forarbejdet er grundlæggende for værdien af det færdige resultat, særligt når få elementer som disse, skal udtrykke en hel fortælling.
Alt i alt synes jeg den kan vise at det kan lade sig gøre at lave en med simple milder til rådighed, som stadig indeholder en vis kvalitet. Så mon ikke vi kan glæde os til mandag :)
KH
Kristina
søndag den 28. november 2010
fredag den 26. november 2010
Nettet: Fæ eller frænde?
8. klasse har dansk. Oliver hører ikke efter hvad læren siger. På hans Facebook har han fået en venneanmodning, og Patrick skriver en besked fra den modsatte ende af klassen: "hvad skal du efter skole?" Eleverne som sidder imellem dem bliver distraheret af de samtaler som popper op på skærmene, så de logger på via mobilen for at hører nærmere. Grammatikken de skulle lærer den time er pludselig ikke nået udover tavlekanten...
Situationen er efterhånden ikke atypisk i folkeskolen. Den stiller læren i et dilemma, da han/hun skal tage stilling til hvorvidt nettet er et plus eller minus i undervisningen.
Nettet kan selvfølelig agere en stor kilde til relevant viden, og har derfor også en masse potentiale i en undervisningssammenhæng, men hvordan sorteres overspringshandlinger, så som Facebook, så fra? - og skal de det?
Trods komplikationer som ovenstående, kan nettet fungere som motivationsfaktor, og derved øge elevernes interesse i undervisningen, på en ny måde ved at fange dem via et medie de synes er sjovt.
Eksempelvis kunne man benytte Facebook som en form for blog-funktion, ved at oprette en gruppe til klassen hvor lektier med mere kan skrives ind, eller diskuteres. Tiltag som dette vil selvfølgelig kræve at læren er indstillet på at følge elevernes udvikling i forrhold till medier. Hvilket jeg mener har stor betydning for om nettet bliver en byrde, eller en bonus. Fordi læren derved får kendskab til de måder nettet kan bidrage konstruktivt til undervisningen, og bliver bevidst om hvilke faldgrupper man bør være obs på.
KH
Kristina :)
Situationen er efterhånden ikke atypisk i folkeskolen. Den stiller læren i et dilemma, da han/hun skal tage stilling til hvorvidt nettet er et plus eller minus i undervisningen.
Nettet kan selvfølelig agere en stor kilde til relevant viden, og har derfor også en masse potentiale i en undervisningssammenhæng, men hvordan sorteres overspringshandlinger, så som Facebook, så fra? - og skal de det?
Trods komplikationer som ovenstående, kan nettet fungere som motivationsfaktor, og derved øge elevernes interesse i undervisningen, på en ny måde ved at fange dem via et medie de synes er sjovt.
Eksempelvis kunne man benytte Facebook som en form for blog-funktion, ved at oprette en gruppe til klassen hvor lektier med mere kan skrives ind, eller diskuteres. Tiltag som dette vil selvfølgelig kræve at læren er indstillet på at følge elevernes udvikling i forrhold till medier. Hvilket jeg mener har stor betydning for om nettet bliver en byrde, eller en bonus. Fordi læren derved får kendskab til de måder nettet kan bidrage konstruktivt til undervisningen, og bliver bevidst om hvilke faldgrupper man bør være obs på.
KH
Kristina :)
torsdag den 25. november 2010
Unge og deres liv...
Bag børn og unges drømme om at blive kendt, ligger der tit et ønske om at blive set.
Vores følelser og behov er centrale udtryk for, hvem vi er, som mennesker. Når vi står ansigt til ansigt, er vores opmærksomhed rettet mod det menneske vi står overfor. Alle mennesker har et fundamentalt behov for at blive set, som dem de er. Vi er selvfølgelig mere end følelser og behov, vi er også vores arbejde - studie - præstationer, vores køn, alder, udseende, status... Men alt dette kommer i anden række. Et hvert betydningsfuldt forhold mellem mennesker beror på at vi "ser" hinanden i et eller andet omfang...
Den danske teolog K. E. Løgstup taler om den etiske fordring, som er givet os umiddelbart i situationen. Vi lever ikke først og fremmest som selvstændige væsener, men i gensidig afhængighed, hvor vi er udleveret til hinanden; vi kan enten vælge at hæmme - eller fremme hinandens livsudfoldelse.
Den etiske fordring i det globale netværkssamfund er ikke givet os umiddelbart! Vi er sammen på tværs af tid og rum.
Der er mennesker vi ikke kender(hvert fald ikke på traditionel vis), som vi aldrig har set eller møder ansigt til ansigt, som vi er i kommunikation med via medierne. Det kan være mennesker på den anden side af kloden eller væggen! Vi kan ikke fysisk se de mennesker som vi netværker med! Derfor må vi foretage "et spring" og fornemme og tyde det menneske vi ikke ser!
Er det let at foretage?
Eller...
Bag børn og unges drømme om at blive kendt, ligger der tit et ønske om at blive set.
Vores følelser og behov er centrale udtryk for, hvem vi er, som mennesker. Når vi står ansigt til ansigt, er vores opmærksomhed rettet mod det menneske vi står overfor. Alle mennesker har et fundamentalt behov for at blive set, som dem de er. Vi er selvfølgelig mere end følelser og behov, vi er også vores arbejde - studie - præstationer, vores køn, alder, udseende, status... Men alt dette kommer i anden række. Et hvert betydningsfuldt forhold mellem mennesker beror på at vi "ser" hinanden i et eller andet omfang...
Den danske teolog K. E. Løgstup taler om den etiske fordring, som er givet os umiddelbart i situationen. Vi lever ikke først og fremmest som selvstændige væsener, men i gensidig afhængighed, hvor vi er udleveret til hinanden; vi kan enten vælge at hæmme - eller fremme hinandens livsudfoldelse.
Den etiske fordring i det globale netværkssamfund er ikke givet os umiddelbart! Vi er sammen på tværs af tid og rum.
Der er mennesker vi ikke kender(hvert fald ikke på traditionel vis), som vi aldrig har set eller møder ansigt til ansigt, som vi er i kommunikation med via medierne. Det kan være mennesker på den anden side af kloden eller væggen! Vi kan ikke fysisk se de mennesker som vi netværker med! Derfor må vi foretage "et spring" og fornemme og tyde det menneske vi ikke ser!
Er det let at foretage?
Eller...
onsdag den 24. november 2010
Slut
Den sidste lyd er langt ind, gemt og brændt på dvd.. projektet er hermed slut.
Klipningen af filmen har taget lang tid, da programmet ikke altid har kunnet følge med...Men det er blevet nogenlunde, som vi ville have det og har haft snakket om undervejs, selvom der er et par ting, som ikke har kunnet lade sig gøre ;)
Det har været rigtigt spændende at arbejde med. Jeg havde lidt kendskab til movie maker på forhånd, men jeg har lært utroligt meget ved at lege med programmet i dette forløb. Programmet er brugervenligt og man finder hurtigt ud af at bruge det. Jeg vil derfor gerne bruge det i et undervisningsforløb i folkeskolen og påpege, at børnene bare skal have lov til at lege med det... som de jo er så gode til i forvejen ;)
Klipningen af filmen har taget lang tid, da programmet ikke altid har kunnet følge med...Men det er blevet nogenlunde, som vi ville have det og har haft snakket om undervejs, selvom der er et par ting, som ikke har kunnet lade sig gøre ;)
Det har været rigtigt spændende at arbejde med. Jeg havde lidt kendskab til movie maker på forhånd, men jeg har lært utroligt meget ved at lege med programmet i dette forløb. Programmet er brugervenligt og man finder hurtigt ud af at bruge det. Jeg vil derfor gerne bruge det i et undervisningsforløb i folkeskolen og påpege, at børnene bare skal have lov til at lege med det... som de jo er så gode til i forvejen ;)
Medieforløbet
Nu er medieforløbet snart slut, og glæder mig til at se de andre gruppers film. Er også spændt på om resten af holdet forstår vores films plot, da det har været den største udfordring at få til at fungere.
Det var svære end jeg troede at lave en kortfilm, da samspillet mellem et ordentlig plot og filmens korte tidsrum er svært at få til at hænge sammen. Sammentidligt er det svært at have føling med længden af filmen inden den bliver klippet.
Det at vi har skulle lave vores egen film har været rigtig lærerigt for mig, da jeg nu har indsigt i hvordan det kan gøres og derfor bedre kan formidle det videre til mine fremtidige elever. Jeg vil helt sikkert prøve at lave et lignende forløb med elever når jeg kommer ud som lærer.
Jeg så en spille film efter at have gjort filmen færdig og kunne ikke lade være med at ligge mærke til diverse klip, vinkler, musik og effekter og hvad disse ting gjorde ved måden at forstå filmen på. Der gik det op for mig at jeg havde fået en del ud af det her forløb.
Linea 10.12
Nu er medieforløbet snart slut, og glæder mig til at se de andre gruppers film. Er også spændt på om resten af holdet forstår vores films plot, da det har været den største udfordring at få til at fungere.
Det var svære end jeg troede at lave en kortfilm, da samspillet mellem et ordentlig plot og filmens korte tidsrum er svært at få til at hænge sammen. Sammentidligt er det svært at have føling med længden af filmen inden den bliver klippet.
Jeg så en spille film efter at have gjort filmen færdig og kunne ikke lade være med at ligge mærke til diverse klip, vinkler, musik og effekter og hvad disse ting gjorde ved måden at forstå filmen på. Der gik det op for mig at jeg havde fået en del ud af det her forløb.
Linea 10.12
lørdag den 20. november 2010
Medie i undervisning.
Lærere i dag kan ikke komme uden om at bruge medie i undervisningen. De fleste skoler har fået smart boards i stedet for tavle og kridt, som jeg har kendt fra min skoletid. Dette gør at lærerne er nød til at sætte sig ind i den nye teknologi for at få mest muligt ud af undervisningen. Udover det ligger elevernes interesse i høj grad i at bruge nettet og se film istedet for at læse bøger. Der skal selvfølgelig stadig læses bøger i skolen, men ved at tage hensyn til elevernes interesse får de også mere udbytte af undervisningen. Man kan f.eks. se flere film i skolen som derefter skal analyseres for at give eleverne kendskab til analyse. Det vil de fleste eleverne syntes var mere interessant og derfor medvirke til større læring. Filmen kan eksempelvis være en filmatisering af en bog eleverne har læst.
En anden måde man kan bruge medie i undervisningen kunne være at inddrage nettet. Elverne kunne selv få lov til at finde info om et givent emne og derefter fremlægge det for resten klassen. denne arbejdsmåde ville stemme overens med punkter i fælles mål, f.eks. det at kunne fremlægge for resten af klassen og arbejde selvstændigt og kreativt.
Et stort problem der er omkring det at bruge nettet er at elevernes hurtigt bliver distraheret af alt hvad nettet har at tilbyde, eksempelvis Facebook.
Alt i alt er jeg for at bruge medie i undervisningen, men til en hvis grad, da det skal være under meget skrukturede forhold for at eleverne ikke tager læren ved næsen.
Linea 10.12
Lærere i dag kan ikke komme uden om at bruge medie i undervisningen. De fleste skoler har fået smart boards i stedet for tavle og kridt, som jeg har kendt fra min skoletid. Dette gør at lærerne er nød til at sætte sig ind i den nye teknologi for at få mest muligt ud af undervisningen. Udover det ligger elevernes interesse i høj grad i at bruge nettet og se film istedet for at læse bøger. Der skal selvfølgelig stadig læses bøger i skolen, men ved at tage hensyn til elevernes interesse får de også mere udbytte af undervisningen. Man kan f.eks. se flere film i skolen som derefter skal analyseres for at give eleverne kendskab til analyse. Det vil de fleste eleverne syntes var mere interessant og derfor medvirke til større læring. Filmen kan eksempelvis være en filmatisering af en bog eleverne har læst.
En anden måde man kan bruge medie i undervisningen kunne være at inddrage nettet. Elverne kunne selv få lov til at finde info om et givent emne og derefter fremlægge det for resten klassen. denne arbejdsmåde ville stemme overens med punkter i fælles mål, f.eks. det at kunne fremlægge for resten af klassen og arbejde selvstændigt og kreativt.
Et stort problem der er omkring det at bruge nettet er at elevernes hurtigt bliver distraheret af alt hvad nettet har at tilbyde, eksempelvis Facebook.
Alt i alt er jeg for at bruge medie i undervisningen, men til en hvis grad, da det skal være under meget skrukturede forhold for at eleverne ikke tager læren ved næsen.
Linea 10.12
Abonner på:
Opslag (Atom)